Danalien ligger i et velfungerende og attraktivt boligområde for unge og ældre – store og små familier. Ejendommen er placeret centralt i forhold til indkøb, busforbindelser, daginstitutioner, skoler, legeplads og andre fritidsaktiviteter.
Området har egen børnehave, og REMA 1000 åbnede for få år siden en af deres flotteste butikker i området. Endvidere er nærmeste nabo MT Højgaards flotte domicil, som er et præmieret byggeri i Aalborg Kommune.
I umiddelbar nærhed til Danalien finder man området Eternitten, som byder på et levende lokalmiljø med yderligere indkøbsmuligheder og caféliv. Bevæger du dig blot få hundrede meter i retningen mod Sohngårdsholmsvej møder man Grønlands Torv med blandt andet bibliotek, aktivitetscenter og apotek.
For studerende er der desuden let adgang til både Aalborghus Gymnasium og Aalborg Universitet.